Miele er udgået af sortimentet hos RobotEksperten
Miele er en af de mest kendte producenter af traditionelle støvsugere, og har alle dage været kendetegnet ved god kvalitet. En tysk mastodont som også kendes for deres hvidevarer. Miele introducerede deres første støvsuger tilbage i 1927, og producerede allerede få år efter den første elektriske opvaskemaskine i Europa. En virksomhed med stor fokus på produktudvikling, hvorved de naturligvis også er at finde på markedet for robotstøvsugere.
Miele Scout RX1 var den første generation af robotstøvsugere fra Miele, som var en simpel robot som gjorde hvad den lovede - støvsugede dine gulve. Ingen banebrydende teknologier, eller unikke rengøringsevner i forhold til andre førende producenter indenfor robotstøvsugere, men et nødvendigt træk i forhold til udviklingen i markedet.
Hos RobotEksperten introducerede vi Miele RX2-serien som den første, for at kunne tilbyde vores kunder et alsidigt sortiment indenfor husrobotter. En serie som rengør på alle gulvtyper, og navigerer intelligent ved hjælp af to indbyggede kameraer. Robotstøvsugere som rengør systematisk, og appellerer til alle som vil sætte pris på at lade Miele stå for gulvene derhjemme.